"... Vi maler byen rød og himlen hvid af stjerneskær i kælderen"
Anden er altid fyldt med glade mennesker i alle aldersgrupper og der kommer kun velkendte kitch sange ud af højtalerne som Hvor Skal Vi Sove I Nat, Hallo Hallo, Stupid Man, Danse I Måneskin eller golden-oldies som Rama Lama Ding Dong og George Harrisons discohit fra 80'erne I Got My Mind Set On You.
Hvis du er til Heavy-Metal, Techno eller popsmarte sange fra Nick & Jay eller Thomas Buttenschön er du gået helt forkert i byen, men hvis du derimod vil Knappe En Bajer Op med De Glade Sømænd og Male Byen Rød med Birthe Kjær er Anden det helt perfekte sted.
Her danser vi på borderne sammen med Smilende Susie og Lille Frk. Himmelblå mens vi synger Knalde Kalle Har Hentehår - kom og oplev den helt specielle stemning som kun findes på Anden i Odense.

"...det syder af fusel og bobler af gær, din lever ta´r skade og øjet får stær. Det smager som rævepis og terpentin, men det´ billigt og så blir man fuld som et svin..."

